Har du søgt ind på læreruddannelsen og forventer du at skulle i gang med at studere til september? I så fald kan du se frem til en spændende studietid med masser af faglig og praktisk udfordring, når du både skal sidde på skolebænken og ud i praktik. Først og fremmest skal du dog finde et sted at bo, mens du studerer, og hvis det er i København, du skal læse, må du være forberedt på, at kampen om studieboligerne er hård.
Rekordmange unge ønsker at videreuddanne sig
I 2020 var der rekordoptag på videregående uddannelser, hvilket betød et ekstra pres på de store uddannelsesbyer som København, Aarhus og Odense. I år forventes det også, at mange studerende kommer ind på en videregående uddannelse, og dermed skal man allerede nu begynde at kigge sig omkring efter en bolig. Før i tiden var der færre unge, som blev studenter og søgte videre på universitetet, men i dag er der langt flere, som får studenterhuen på.
Hvilken slags bolig kan du vælge?
Der findes kollegieværelser, som er billige, men der er ofte en lang venteliste, og hvis man kommer fra Sjælland, er det svært at få kollegiebolig i København. Det er nemmere for jyder og fynboer at få en billig kollegiebolig i København, fordi de studerende, som kommer længst væk fra København, står højere på prioritetslisten. De gamle kollegieboliger er stadig billige at bo i, imens de nyere kollegieboliger godt kan koste over 5.000 kroner om måneden i husleje. En anden mulighed er delelejligheder, som rigtig mange studerende også benytter sig af. Man bor 2, 3 eller 4 studerende sammen i en lejlighed og deler udgifterne. Så har man sit eget værelse og deler køkken og bad. De private værelser finder du ved at søge online på boligportaler. En tredje mulighed er, at du har forældre, som kan købe en 1-2 værelses lejlighed til dig. Det kalder man forældrekøb. Så har du din helt egen lejlighed, som du kan bo i, imens du studerer til lærer.